Er jeres parforhold blevet slidt?
Har I en hverdag med gentagne konflikter og skænderier?
Føles det som om Kærligheden er sat på pause, og udfordringerne har overtaget?
Måske oplever I
- Gentagne skænderier
- Negative mønstre.
- Dagligdagens vaner føles intetsigende.
- I sårer hinanden.
- I har ikke længere lyst til intimitet og sex.
- I er sammen, men hver for sig.
- Stemningen er ofte spændt, og I bruger en masse energi på at aflæse hinanden.
- I føler jer drænede.
- Kronisk irritation og frustration.
- At den anden ikke forstår jer.
- I føler jer alene.
- I har besluttet jer for, at dette må ændres nu!
Parterapi kan være en løsning for jer, som ikke er tilfredse med jeres parforhold. Måske har I oplevet store skelsættende ting, som for eksempel tillidsbrud, eller dagligdagens rutiner gør, at I har glemt at se hinanden i øjnene, og nærheden er forsvundet.
Følelsen af ikke at blive hørt, følelsen af ikke at være elsket (måske så meget som tidligere), følelsen af ikke at kunne tale ordentligt sammen? Måske har du eller I begge en fornemmelse af at jeres forskelligheder fylder mere i parforholdet end kærligheden og tiltrækningen til hinanden gør?
I parterapien lærer I nye måder at kommunikere på, hvor I øver jer i at sige jeres budskab – uden beskyldninger, og at lytte, uden at gå i forsvar.
Hvordan ser et parterapiforløb ud?
I vælger selv, om konsultationerne skal foregå som fysisk fremmøde, eller online som videokonsultation. I kan bestemme jer for dette, fra gang til gang. Hver samtale varer 1.5 time.
Før I starter i parterapi forløb, har vi en opstartssamtale, hvor jeg hører om de udfordringer, i oplever.
Vi gennemfører her en spørgeundersøgelse, som giver både jer og mig, en væsentlig indsigt i jeres styrker såvel som tydeliggør områder, hvor der er behov for terapeutisk fokus og målsætning.
Derefter har jeg en individuel samtale med jer hver især. Her undersøger vi de strategier og fortællinger, I har med jer, fra tidligere i livet. I denne samtale er det også muligt at tale om, hvad der er svært i jeres parforhold – uden at den anden bliver såret.
Herefter mødes vi alle tre igen, og her starter den egentlige proces, hvor vi undersøger hvad det er der skal til, for at jeres forhold bliver det, I ønsker jer, og hvor I introduceres til de praktiske øvelser, I træner imellem sessionerne.
