Hvad jeg taler om, når jeg taler om samtaler…
Hvad vil det sige at have eksistentielle samtaler?
Når jeg arbejder eksistentielt, hjælper jeg dig med at blive til. Med det mener jeg at være sammen med dig om din proces, hvorigennem du kan sætte fokus på at identificere hvad der er vigtigt, for at kunne fremtræde som dig selv i din tilværelse.
Baggrunden for min praksis er det eksistentielle, filosofiske menneskesyn – at vi fødes, lever og dør, uden nogen forud bestemt mening. I mødet med andre, relaterer vi os, og bliver til.
Mening
Vi skaber vores egen mening i en dynamisk proces, igennem hele livet. Vi er altså altid i gang med at blive til, og altid i gang med at ankomme, eller fremtræde som os selv, gennem vores møde med verden.
Det, at der ikke er nogen på forhånd kendt mening med livet, skaber de 3 eksistentielle grundvilkår, eller principper, som vi alle bevæger os i og må forholde os til:
Indbyrdes forbundethed, (måden hvorpå vi relaterer os og hvordan vi reflekterer over den)
Eksistentiel uvished, (når vi åbner os for de valgmuligheder vi har, kan vi ikke vide hvor vi ankommer)
eksistentiel angst, (Uro og ubehag ved at være i uvished)
Når jeg arbejder eksistentielt, er jeg sammen med dig om at undersøge hvordan du tager ansvar og træffer valg, for at fremtræde som dig selv.
Det fortrolige frirum opdages i samtalerummet
eller på walk and talks i naturen…
Walk and Talk er samtale i uderummet. Vi går i skov, ved strand, eller i byen, gerne et sted du vælger og kender. Her kan vi både bevæge os og finde et sted at sidde, hvor vi kigger på de udfordringer, du ønsker at arbejde med.
Et samtaleforløb sætter gang i en fremadrettet personlig proces.
Du kan forvente, at jeg i vores samtaler forpligter mig til at skabe et trygt frirum, og en relation, hvor alt du har med dig må få plads, og vise sig i nuet, som det opleves, af dig.
Jeg møder dig med en nysgerrig, åben og ikke fordømmende holdning, i en dialog, hvor jeg besøger din oplevede verden.
Jeg viser dig hvad jeg oplever, for at tydeliggøre og inspirere til nye perspektiver og handlemuligheder.
Før hver samtale aftaler vi, hvad samtalen skal handle om. Vi indkredser og formulerer sammen et tema for samtalen.
Det er det tema, jeg igennem hele samtalen sørger for at holde en rød tråd i, når vi undersøger hvordan du vil vælge at forholde dig til, og komme videre med dine aktuelle problemstillinger.
Eksistens
Min ramme for arbejdet er eksistentiel fænomenologisk samtale. Når jeg arbejder eksistentielt fænomenologisk, gør jeg brug af en filosofisk videnskabelig forsknings metode, til undersøgelse af virkeligheden, som den viser sig for det menneske jeg samtaler med.
For at sikre, at jeg virkelig arbejder eksistentielt fænomenologisk, og ikke bare siger at jeg gør det, er det mit ansvar som terapeut at forpligtige mig til at forholde mig til min etik.
Etikken
Gennem mit møde med livet, har jeg lært at forbinde mig på en mere kritisk og reflekterende måde. Jeg har fundet, at sætningen foldes ud, i mødet med lige så mange forskellige standpunkter i nuet, som der er mennesker i verden.
Jeg forpligter mig i hvert møde og i hver samtale til at forholde mig til mennesket jeg har samtale med, på en nærværende og åben måde, med fuld modtagelighed for, hvad der måtte vise sig. Det vil sige, at alt der dukker op i samtalen, kan mødes og have lov at være som det er, fordomsfrit.
Jeg besøger din livsverden, og sammen folder vi ud, hvordan det føles at være i dit liv, lige nu.
Samtidig viser jeg dig hvem jeg er, og lægger det jeg hører, ser og mærker ud imellem os, sådan at vores relation forbliver ærlig og ligeværdig.
Grundindstillinger
Den eksistentielle tilgang bygger på en række grundlæggende filosofiske indstillinger, som er byggestenene jeg relaterer ud fra:
- Jeg møder verden/den anden frit og åbent, uden forud indtagelser.
- Mennesket har frihed til at vælge, og er ansvarlig for sine egne valg.
- Mennesket vælger selv sine værdier og antagelser, som kan give livet mening.
- Det nuværende øjeblik er unikt, og muliggør en opdagelse af vejen til erkendelse og selvaccept.
- Det vi fokuserer på vokser, og bliver vores virkelighed.
- Mennesket har grundlæggende de ressourcer der skal til, for at skabe mening med livet.
- At identificere livsmål, mening og formål skaber livskraft.
- Identifikation af det største fremtidige potentiale, skaber drivkraft.
Værdier
Værdier giver dit liv et personligt ståsted at se verden ud fra.
Værdisæt er personlige og dynamiske, og kan ændres, fastholdes eller udskiftes igennem livet.
Lige nu er mine valgte ståsteder disse: